Israels landbrugssektor - opbygning og succesfaktorer
Israels landbrugssektor er et effektivt højteknologisk landbrug og gartneri, hvor man har mekaniseret og automatiseret overalt, anvender computerstyrede systemer, genteknologi og systematisk avlsarbejde samt benytter sig af de seneste forskningsresultater fra både Israel og international videnskab. På nogle områder er den israelske landbrugssektor førende i verden
Israels landbrugssektor, der omfatter landbrug, gartneri og fisk, har udviklet sig meget gennem de sidste 100 år og især fra 1948.
Succesen skyldes en blanding af målbevidsthed, opfindsomhed og nødvendighed hos landbrugssektoren, industrien, videnskaben og staten, der i et tæt samarbejde og gensidig påvirkning har udviklet et blomstrende landbrug og en landbrugsindustri i et land, hvor mere end halvdelen er ørken og det dyrkede areal udgør under 20%.
Den israelske landbrugssektor er et højteknologisk landbrug, hvor man i høj grad har mekaniseret og automatiseret overalt, anvender computerstyrede systemer og benytter sig af de seneste forskningsresultater. På nogle områder er den israelske landbrugssektor førende i verden - det er bl.a. inden for vandingsteknologi, genteknologi, ørkenlandbrug og mælkeproduktion.
Selv om landbrugssektorens andel af det israelske BNP (bruttonationalproduktet), eksporten og beskæftigelsen er faldende, har den stadig stor betydning, idet der forskes og udvikles konstant og den landbrugsrelaterede industri og rådgivning får stadig større betydning for det israelske samfund og eksporten.
Den israelske landbrugssektors opbygning og succes bygger især på følgende faktorer:
- Forskning og udvikling (R&D)
- Mekanisering og agro-teknologi
- Kunstvanding
- Statsstyring
- Ørkenlandbrug
- Ejerform
Forskning og udvikling (R&D)
Landbrugssektoren i Israel er karakteriseret ved et konstant behov for at overvinde manglen på naturressourcer, især vand og dyrkbart land. Den forsatte vækst i landbrugsproduktionen og kvaliteten skyldes et tæt samarbejde og gensidig påvirkning mellem forskere, landbrugsteknikere, landbrugere/gartnere og den landbrugsrelaterede industri, hvormed man udvikler og anvender de nyeste metoder inden for alle dele af landbrugsområdet.
Resultatet er et moderne højteknologisk landbrug i et land med mange naturlige begrænsninger som f.eks. at mere end halvdelen af landet er ørken og der er stor mangel på vand.
Den konstante vækst i forskning og udvikling (R&D) har eksisteret i landet i de sidste 100 år. Landbrugsproduktionen er i dag stort set baseret på den teknologiske udvikling i et samarbejde med statslige institutioner, uddannelsesinstitutionerne, industrien og kooperativerne, der arbejder sammen om finde løsninger og imødegå nye udfordringer.
Med baggrund i emner lige fra plantegenetik, plantesygdomme og til opdyrkning af ørkenen har den israelske landbrugsforskning udviklet nye videnskabsbaserede teknologier og metoder, som i høj grad har medvirket til en væsentlig stigning i både mængden og kvaliteten af landbrugsproduktionen. Nøglen til succesen ligger i informationsstrømmene mellem landbrugssektoren og videnskaben, da det tætte netværk mellem de involverede får bragt problemerne frem til eksperterne og løsninger og forskningsresultater kommer hurtigt til landbrugene og gartnerierne for afprøvning og implementering.
Behovet for hele tiden at øge produktionen, afgrødekvaliteten og effektiviteten har ført til nye plantesorter, nye avlsdyr og en bred vifte af innovationer inden for kunstvanding, gødning, maskiner, automatisering, sprøjtemidler, dyrkning og høstmetoder. Hertil kommer anvendelsen af computere, informationsteknologi og telekommunikationen overalt.
I den israelske landbrugsproduktion er der løbende sket et skifte fra ekstensive masseproducerede afgrøder til intensiv dyrkning af mere profitable nicheprodukter baseret på den teknologiske og videnskabelige udvikling.
Det israelske landbrug oplever en stigende konkurrence på de internationale markeder og efterhånden også på hjemmemarkedet.
Højteknologisk landbrug er på sigt den eneste mulighed for at overleve. Markedsforholdene på både det internationale marked og hjemmemarkedet kombineret med mangel på dyrkbar jord, arbejdskraft og vand, har tidligere fremtvunget væsentlige ændringer i den israelske landbrugssektor og det vil forsætte i fremtiden med forøget vækst.
Som andre lande (f.eks. Danmark) har den israelske landbrugssektor været tvunget til at beskæftige stadig færre personer og i stedet investere i ny teknologi og produktionsmetoder. Selv om antallet af beskæftigede har været faldende lige siden 1948, har produktionen og eksporten været stigende. Landbrugsproduktionen er steget med en faktor syv, hvilket er mere end befolkningstilvæksten. I 1950 producerede en beskæftiget i landbrugssektoren fødevarer til 17 personer mens det i dag er langt over 100 personer. Omkring 2% af landets arbejdsstyrke arbejder direkte med landbrug (ca. 49.000 personer).
Organiseringen af den israelske landbrugssektor har medvirket til den teknologiske udvikling, da det meste af landbrugsproduktionen foregår i store enheder i kibbutzer og moshavim.
Israel har et tæt samarbejde med internationale landbrugsrelaterede institutioner og samtidig eksporter Israel landbrugsteknologi og viden til mange lande. Hovedvægten ligger på uddannelse og kurser, hvor deltagerne kommer til Israel eller hvor de israelske landbrugseksperter tager til udlandet i kortere eller længere tid for at lære fra sig. Uofficielt har Israel eksporteret viden, maskiner, dyr og planter til flere arabiske og muslimske lande. Landbrugsprojekter og udviklingssamarbejde inden for landbrugssektoren udgør omkring halvdelen af Israels internationale samarbejdsprogrammer.
Mekanisering og agro-teknologi
Udviklingen af viden (know-how) og teknologi har både været en årsag til og effekt af Israels landbrugsmæssige udvikling. Det tætte samarbejde mellem forskning og udvikling (R&D), industrien og landbrugssektoren har medført en mere markedsorienteret landbrugsindustri, som eksporter agro-teknologiske løsninger og udstyr til det meste af verden. Faktisk er eksporten af landbrugsorienterede produkter som f.eks. maskiner, udstyr, teknik, kemikalier, kunstgødning, plantebeskyttelsesmidler og frø væsentlig større end eksporten af fødevarer (råvarer og forarbejdede fødevarer).
For at effektivisere landbrugssektoren, dvs. mindske produktionsomkostningerne, øge høstudbyttet, forbedre kvaliteten og spare arbejdskraft, er den i høj grad blevet mekaniseret og computerstyret. Der anvendes i stort omfang den nyeste teknologi, avancerede landbrugsmaskiner, elektronisk udstyr og computersystemer, der ofte er udviklet og produceret i landet.
Det omfatter udvikling af f.eks. jordbehandlingsmaskiner, avanceret udstyr til dyrkning, plantning og transport til intensivt landbrug, vandingsudstyr, kvægfodermaskiner, maskiner til sortering, pakning og kontrol af køle- og frysevarer, automatiske malkeanlæg og ægindsamlingsudstyr. Hertil kommer computerstyrede systemer til ledelse, information, kommunikation, produktionsstyring, gødning, klimakontrol mm.
Forædling af nye frøsorter med forbedrede egenskaber udvikles hos israelske forskningsinstitutioner og private frøfirmaer. Forbedrede egenskaber kan være bedre beskyttelse mod plantesygdomme, længere levetid/holdbarhed, hurtigere vækst, vækst under andre klimaforhold, kan tåle saltvand, en længere stilk, ændring af en farve eller fjernelse af kerner i frugten. Der eksporteres mange frø og som eksempel kan nævnes, at i Europa anvender 40% af alle tomatgartnerier en tomathybrid, der er udviklet og produceret i Israel.
Kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler har også bidraget til væksten i landbrugsproduktionen.
I Israels sydlige områder og specielt omkring Det Døde Hav (Yam HaMelah) findes der store mængder af kalium, fosfor og magnesium, der indgår i kunstgødning. De eksporteres enten som råvarer eller indgår i forskellige gødningsblandinger. Kunstgødningen anvendes i pulverform på markerne, det kommes i vandet til drypvandning eller anden form for kunstvanding og det kan være i specielle piller, der sikrer en langsom og stabil spredning af næringen. De to sidstnævnte metoder sikrer en bedre udnyttelse af gødningen og dermed mindre forurening.
Israelske virksomheder producer og eksporter plantebeskyttelsesmidler som pesticider mod skadedyr (insekter) og ukrudtsmidler mod ukrudt og svamp. På grund af den stigende interesse og opmærksomhed på mere miljøvenlige metoder udvikles der flere og flere biologiske bekæmpelsesmidler til plantesygdomme og skadedyr. De erstatter i stigende omfang de mere traditionelle bekæmpelsesmidler.
Selv om det meste af landbrugssektoren er fuldt ud mekaniseret og anvender den nyeste teknologi, findes der stadig en del små landbrug og gartnerier, der drives på mere traditionel vis. Desuden har nogle kibbutzer og moshavim, på grund af store økonomiske problemer, været meget tilbageholdende med investeringer i nye produktionsanlæg og ny teknologi.
Kunstvanding
Syd for BeerSheva (se kort) i nærheden af en forsøgsstation tilhørende Ben-Gurion Universitetet ligger der en farm, hvor man allerede for 2.000 år siden dyrkede jorden i ørkenen. Deres landbrugsteknik var, set i forhold til den tid, meget avanceret. Ved at bygge terrasser og fjerne klippestykker og sten fra jorden, blev hver eneste vanddråbe opsamlet og ledt nedad til lavere beliggende jordstykker med marker og plantager.
Metoderne har ændret sig men behovet for at spare på vandet, udnytte det bedst muligt, finde nye vandkilder og optimere brugen af de begrænsede arealer, er stadig karakteristisk for landbrug og gartneri især i det sydlige Israel. Det har været en ledetråd for landbrugssektoren siden 1948 at spare på vandet og udnytte hver eneste dråbe.
Målt efter den gennemsnitlige regnmængde pr. år er ca. 60% af Israel defineret som tør eller goldt område. Regnen falder kun mellem november og april måned, den kan variere en del fra år til år og den er meget skævt fordelt i landet. I den nordlige del falder der ca. 70 cm. regn om året i gennemsnit men jo længere sydpå man kommer, jo mindre regn falder der og i de sydligste områder regner det kun ca. 5 cm. om året.
Gennem de seneste ti år er landbrugssektorens forbrug af drikkevand næsten blevet halveret og til gengæld er forbruget af renset vand og genbrugsvand stigende. Denne udvikling skyldes en kombination af statslige priser og rationering for at mindske brugen af drikkevand og bygning af rensningsanlæg og rørledninger til renset vand og genbrugsvand. Hertil kommer et øget forbrug af brakvand (saltholdigt vand) fra undergrunden.
I løbet af de seneste 25 år er landbrugsproduktionen steget med en faktor på 7-8 mens vandforbruget næsten ikke er steget i samme periode (og samtidig er det dyrkede areal faldet kraftigt siden begyndelsen af 1980'erne). Dette afspejler de teknologiske fremskridt inden for både en mere effektiv udnyttelse af vandet og samtidig afgrøder, der giver et højere udbytte og som er mere profitable. For at reducere landbrugets vandforbrug bliver der i stigende omfang anvendt nye avancerede vandbesparende teknikker som f.eks. drypvandingssystemet og i mange drivhuse anvendes der computerstyrede vandingssystemer og klimastyring.
Israelske ingeniører og landbrugseksperter udviklede for en del år siden det berømte drypvandingssystem, der reducerede vandforbruget med 50-75% i forhold til mere traditionelle vandingssystemer og omkring 15-20% i forhold til sprinklersystemer. Fordelen ved drypvandingssystemet er, at vandet (og evt. gødning) ledes direkte ind i rodklumpen på planten således at mindst muligt vand (og gødning) går til spilde.
I de senere år har man udviklet nye systemer med ultra lav vandgennemstrømning til drivhuse, som anses for at være mere avanceret end drypvandingssystemet. De giver en optimal blanding af luft og vand i planternes rodklumper og sparer mere vand. Sprøjter og sprinklere i ministørrelse til vanding anvendes mest i plantager, hvor hvert træ bliver vandet med sin egen "personlige" sprinkler.
Da regnmængden i Israel er meget skævt fordelt og der er store regionale forskelle i adgangen til ferskvand, har man bygget Den Nationale vandledning (National Water Carrier). Den transporter vand fra Genesaret Sø (Yam Kinneret), der er Israels vigtigste vandreservoir, via et net af kanaler, rørledninger, pumpestationer og vandreservoirer syd på til Negev-ørkenen (Ha-Negev), hvor vandet mest anvendes til kunstvanding af landbrugsområderne (se billede øverst på siden). Det har betydet, at mens der i 1948 kun var omkring 30.000 hektar (ha.), der blev kunstvandet, bliver i dag over 200.000 ha. kunstvandet, hvilket er omkring halvdelen af landbrugsarealet.
Især i de år, hvor regnmængden er lavere end gennemsnittet, diskuterer man forskellige muligheder for at reducere vandforbruget. Det er lige fra de traditionelle metoder som højere vandafgifter, vandkvoter og tilskud til vandbesparende metoder og udstyr til de mere fantasiprægede og utraditionelle forslag som f.eks. import af drikkevand i tankskibe. Afsaltningsanlæg, hvor saltvand omdannes til ferskvand, findes men de er dyre i drift på grund af det store energiforbrug.
Fremtiden og succesen for den israelske landbrugssektor afhænger af muligheden for at skaffe vand, evnen til yderligere at minimere vandforbruget samt en øget anvendelse af brak- og saltvand, renset vand og genbrugsvand og mindre anvendelse af ferskvand.
Da Israel er førende i verden når det drejer sig om vandingsteknologi, har landet mange store og små virksomheder, der producerer og sælger vandings- og filtreringsudstyr, computersystemer og viden på de internationale markeder (inkl. Danmark). Ca. 80% af produktionen af vandingsudstyr og teknologi eksporteres.
Statsstyring
Det israelske Landbrugsministerium støtter og overvåger aktiviteterne i landbrugssektoren for at sikre de høje standarder for planter og dyr, fremme af landbrugsplanlægning, udvidelser, undersøgelser og marketing. Gennem mange år var landbrugsområdet under stærk kontrol med fordeling af produktions- og vandkvoter for hver afgrøde men der er siden sket en væsentlig liberalisering af området således at der i dag kun er få af disse begrænsninger tilbage.
Der er fortløbende projekter med det formål at øge landets vandmængde ved at forhøje regnmængden, afsalte brakvand og saltvand og genbrug af renset vand. Der er blevet fundet store mængder af brakvand under Negev-ørkenen, som kan anvendes til dyrkning af visse afgrøder.
Styringen af landets vandforsyning omfatter bl.a. vandkvoter, stigende priser, fuld kontrol med oppumpningen af grundvand og igangsætte projekter, der forøger vandforsyningen. Et stort 10-års projekt blev igangsat i slutningen af 1990'erne og det omfatter en beskæring af vandforsyningen til landbrugssektoren, alt spildevand fra byerne skal renses, udvide brugen af afsaltet brakvand, en reduktion af de afgrøder, der bruger mest vand, opbevaring af vand fra floder, udvikling af kapitalintensive drivhuse og afsaltning af havvand i større stil.
En afdeling i Landbrugsministeriet står for størstedelen af den nationale landbrugsforskning. De samarbejder med universiteter og har flere institutioner og forsøgsstationer rundt omkring i landet, der forsker i bl.a. kunstvanding, ørkenlandbrug, forsøg med nye grønsags- og frugtsorter og potteplanter.
The Israel Export & International Cooperation Institute er et non-profit partnerskab mellem Industri- og Handelsministeriet og den private sektor, herunder landbrugssektoren. Instituttet spiller en stor rolle ved at fremme samarbejdet mellem den israelske landbrugssektor og agro-industri og de udenlandske selskaber og forretningsinteresser. Instituttet sørger for israelske selskabers deltagelse på internationale udstillinger og messer, arrangerer forretningsdelegationer til udenlandske markeder og distribuerer informationsmateriale om de israelske forretnings- og handelsmuligheder. For udenlandske virksomheder kan institutet fremskaffe informationer om de ønskede emner, skabe kontakt til israelske virksomheder og arrangere forretningsrejser til Israel.
Ørkenlandbrug
Siden 1948 har det meget sparsomt befolkede ørkenområde mellem BeerSheva og Eilat, dvs. Negev (Ha'Negev) og Arava-dalen (Ha-Arava), haft stor betydning i landbrugsproduktionen. Mere end 40% af Israels grønsager og markafgrøder dyrkes i de to områder og 90% af alle meloner, som eksporteres, kommer fra Arava-dalen.
Negev og Arava-dalen får stigende betydning for det israelske landbrug og gartneri, da det dyrkede areal på kystsletten bliver mindre og mindre på grund af den voldsomme vækst i byudviklingen. Siden 1948 er det opdyrkede areal ganske vist steget fra 165.000 ha. til omkring 420.000 ha. men det udgør kun omkring 17% af landets areal og dette tal er faldende.
Derfor sker der løbende ændringer i ørkenlandbruget, idet der forskes i nye plantesorter og husdyrarter, der kan tilpasses forholdene i ørkenen.
Fordelene ved Negev og Arava-dalen er den meget daglige sol, relative høje temperaturer, arealerne er billige og der er vand i form af enten saltvand fra undergrunden eller genbrugsvand. Det gør det muligt at producere og eksportere landbrugsprodukter til Europa i vinterperioden, hvor priserne er højest og samtidig bruge mindre energi.
Indtil 1990'erne var fokus på dyrkning af markafgrøder, grønsager, frugt og dadler. Dyrkningen af disse afgrøder stiger forsat og hertil kommer at der er blevet plantet meget store citrusplantager af israelske selskaber i den nordlige del af Negev. Efterhånden er man begyndt at dyrke blomster, druer til vinproduktion og oliven til olivenolie samt opdræt af kødkvæg, strudse og fisk.
Den nye bølge med at få ørkenen til at blomstre har været en succes. I Negev og Arava-dalen har de anderledes klimatiske og produktionsmæssige forhold sammen med udvælgelsen af nye sorter forbedret høstudbyttet væsentligt. Som eksempel kan nævnes citrus, hvor udbyttet er 50-100% højere end i de nordlige områder og de tætbeplantede olivenplantager, der kunstvandes med brakvand, giver et udbytte der er ca. seks gange højere pr. arealenhed i forhold til de mere traditionelle plantager i den øvrige del af landet, der kun får regnvand. Omkring 1996 begyndte man at producere fisk i Negev og Arava-dalen og produktionen er stærkt stigende.
Moshav Kadesh Barnea ved grænsen til Egypten er et godt eksempel på ørkenlandbrug. De har kødkvæg, som fodres med markafgrøder, der vandes med genbrugsvand fra deres overdækkede fisketanke, som er brakvand fra undergrunden. Tilsvarende anvender Kibbutz Revivim vandet fra fisketanke til vanding og gødning af den lucerne, som strudsene får som foder.
Ørkenlandbrug har allerede stor betydning for den israelske fødevareproduktion og eksport. Landet har importeret en lang række af planter fra tørre og golde områder i verden og afprøvet dem i Negev og Arava-dalen. Nogle planter har vist gode resultater og anvendes derfor i ørkenlandbruget.
Viden (know-how) om dyrkning af afgrøder i ørkenen og ørkenområder får stadig stigende international betydning. Siden midten af 1950'erne har Israel delt sin viden om landbrug med mange lande.
Landbrugssektoren har stor betydning i Arava-dalen (Ha-Arava) og Jordandalen, hvor næsten alle er beskæftiget inden for landbrugsområdet.
Ejerform
Det meste af Israels landbrugssektor er organiseret efter kooperative principper i form af kooperationer og andelsforetagender, som udviklede sig kort efter år 1900. Medlemmerne var motiveret af både ideologi og de praktiske (barske) omstændigheder og de oprettede to former for landbrugssamfund, nemlig kibbutz og moshav:
-
En kibbutz er et kollektivt samfund, hvori produktionsapparatet, boliger, butikker, børnehave mm. er fælleseje og indtægter deles lige mellem medlemmerne. De har landbrug og gartneri og ofte landbrugsrelateret industri og service.
Omkring 1,7% af befolkningen (ca. 125.000) bor i 264 kibbutzer.
-
Moshavim ovdim og moshavim shitufi'im (kooperativt fællesskab eller andelsbevægelse) er landsbyer, der er karakteriseret ved, at hver familie ejer deres eget landbrug og bolig (familiebrug) men som i større eller mindre omfang er fælles om indkøb af foder og maskiner, salg af landbrugsprodukter, maskinstation, produktionsfaciliteter, egen skole, børnehave, butikker mm. En form for landsby-andelsforetagende.
Der findes 452 moshavim ovdim og moshavim shitufi'im i Israel, de står for størstedelen af landets landbrugsproduktion og ca. 3,5% af befolkningen bor her.
Kibbutzer og moshavim står for langt den største del af landbrugsproduktionen af både råvarer og forarbejdede fødevarer (mere end 80%) og de dyrker omkring 75% af landbrugsarealet.
I de seneste 10-15 år har både kibbutzer og moshavim været igennem store grundlæggende ændringer, hvor man i stigende omfang er gået bort fra det kollektive. I dag er flere kibbutzer kun kibbutz af navn. En kibbutz og moshav ligner normalt en større landsby eller mindre by med bolig- og erhvervsområder.
De øvrige landbrugssamfund er typisk arabiske (fortrinsvis beduin- og drusiske) landsbyer med små private landbrug, gartnerier og plantager. De har ofte små husdyrbesætninger (især får og geder) og en mindre produktion af grønsager, markafgrøder og frugt. Druserne i Golanhøjderne er bl.a. kendte for deres æbleplantager på bjergsiderne. Landmændene producer selv deres landbrugsvarer og sælger dem enten lokalt eller til mejerier, opkøbere mfl. De dyrker omkring 15% af landbrugsarealet.
Desuden findes der privatejede (jødiske) farme og gartnerier af forskellige størrelser og i de senere år har flere israelske selskaber etableret store citrusplantager i det nordlige Negev. De står for ca. 10% af det samlede landbrugsareal.
Afrunding
Israels meget varierende klima, topografi og jordbund (fra subtropisk til ørken, fra 400 meter under havets overflade til mere end 1.000 meter over havets overflade og fra sandklitter til meget frugtbar jord) har gjort det muligt at dyrke mange forskellige slags afgrøder.
Siden 1948 er det opdyrkede areal steget fra 165.000 ha. til omkring 425.000 ha. og antallet af landbrugssamfund (inkl. arabiske landsbyer) er ligeledes steget. Men landbrugsarealerne har siden 1980'erne været faldende. I dag anvendes ca. 58% til markafgrøder og grønsager, ca. 19% til plantager (især citrus) og ca. 23% til andet (blomster, drivhuse, fisketanke, stalde mm.). Hertil kommer arealer med en naturlig græsbevoksning og ukrudt (ikke dyrkbar), der anvendes til afgræsning med kvæg, geder, får, strudse mfl.
Det er lykkes at udvikle et blomstrende landbrug og en landbrugsrelateret industri i et land, hvor mere end halvdelen er ørken og der er mangel på vand.
Landbrugsproduktionen er siden 1948 steget med en faktor syv, hvilket er lidt mere end befolkningstilvæksten. Værdien af landbrugsproduktionen udgør i dag omkring 2% af BNP (bruttonationalproduktet).
Israel producerer selv omkring 70% af landets samlede fødevarebehov (målt i værdi).
Landbrugseksporten (råvarer og forarbejdede fødevarer) udgør omkring 3,5-4% af den samlede eksport. Under en femtedel af den israelske landbrugssektors indtægter stammer fra eksport af blomster, frugt og grønt.
Eksporten af landbrugsorienterede produkter som f.eks. maskiner, udstyr, teknik, kemikalier, kunstgødning, plantebeskyttelsesmidler og frø er væsentlig større end eksporten af fødevarer (råvarer og forarbejdede fødevarer).
Fremtiden og succesen for den israelske landbrugssektor (landbrug, gartneri og fisk) afhænger i høj grad af evnen til at udnytte vandet bedst muligt, ørkenlandbrug, forskning og udvikling, anvendelse af den nyeste teknologi, mekanisering, økologi og satsning på nicheprodukter og forarbejdede landbrugsvarer.
Til toppen Landbrug, gartneri og fiskeri Brancher Kort - Israel