Det er blevet superprogressivt at støtte Hamas - for nogle
I en verden fuld af mærkelige alliancer er den mellem islamisme og venstreorienterethed den mest underlige (islamo-gauchisme eller "islamisme-venstreorienterethed").
Af Henrik Dahl, sociolog, MF (LA), Morgenavisen Jyllands-Posten (30. marts 2024).
Det forlyder i Politiken, at Greta Thunberg er begyndt at skabe splittelse internt i klimabevægelsen.
Det hænger sammen med hendes påstand om, at det er nødvendigt at sammenkæde spørgsmålet om den grønne omstilling med en stillingtagen til fordel for Palæstina - hvilket i praksis vil sige Hamas.
Den påstand fra Thunbergs side stiller den tyske klimabevægelse sig totalt afvisende overfor. Med henvisning til landets historie og ansvar for Holocaust tager man afstand fra enhver form for erklæring, der kan tolkes som kritisk over for jøder eller den jødiske stat.
Til gengæld bakker den danske afdeling af Greenpeace - stadig ifølge Politiken - op om Thunberg. Det skyldes Greenpeaces opfattelse af, at klimakampen nødvendigvis er intersektionel.
Og hvad vil intersektionel så sige? Her er min onde forklaring:
Intersektionalitet er et spil om syndhed og om hvem, der kan skaffe sig selv flest syndhedspoint. Det er synd for klimaet. Derfor har klimaet i en intersektionel optik rigtig mange syndhedspoint. Det er også synd for palæstinenserne. Derfor skal de ligeledes have en masse syndhedspoint.
Ifølge den intersektionelle ideologi er alle, der har mange syndhedspoint, hinandens naturlige allierede. Derfor er klimaet allieret med palæstinenserne. Som igen er allieret med kvinder og seksuelle minoriteter og alle, der ikke er hvide mænd.
Det, der skaber de mange syndhedspoint, er nemlig hvide mænd. Derfor kan de aldrig få nogen. Uanset hvad der overgår dem af social deroute, dødsulykker på arbejdspladsen, selvmord eller andet, der kunne tænkes at være synd. Hvide mænd har altid maxpoint i skyld. Alt, hvad der nogensinde er sket af dårligt for klimaet og palæstinenserne og kvinder og seksuelle minoriteter og mennesker, der ikke er hvide, er automatisk de hvide mænds skyld.
Dette er - kort fortalt - hvad intersektionalitet går ud på. Naturligvis er der tale om en komplet vanvittig og usandsynlig og meningsløs ideologi. Den smager ikke så lidt af konspirationsteori. Men der findes et næsten endeløst antal af venstreorienterede forskere, der har modtaget en ph.d.-grad og er blevet udnævnt til adjunkt, lektor og professor på at promovere disse bimse teorier.
Derfor er de ikke sådan at slippe af med. På trods af, at alle fornuftige mennesker uden videre gennemskuer, at intersektionalitet år efter år kvalificerer sig til shortlisten, når verdens mest åndssvage teori skal udnævnes.
At Greta Thunberg har den opfattelse, at klimakampen med nødvendighed bør finde sted i en alliance med et af verdens mest intolerante og kvindefjendske og seksuelle-minoriteter-fjendske regimer - nemlig Hamas, der stort set har samme program som Islamisk Stat - er eksempel 1 på det, man på fransk kalder "islamo-gauchisme". Det vil sige den paradoksale alliance mellem islamismen og den yderste venstrefløj.
Islamo-gauchisme ("islamisme-venstreorienterethed") mangler en mundret, dansk oversættelse. Måske tiden er kommet til en konkurrence: Hvem kan oversætte det franske udtryk til det mest prægnante dansk?
Eksempel 2 på islamo-gauchisme på dansk er Copenhagen Pride. Der som bekendt for nylig udsendte en erklæring om, at med mindre man solidariserede sig med et af de regimer i verden, der hader seksuelle minoriteter mest, og som udfolder den største ihærdighed for at dræbe medlemmer af seksuelle minoriteter, så ville man fra Copenhagen Prides side afslutte samarbejdet.
Erklæringen var gudskelov en tand for meningsløs til, at Copenhagen Prides sponsorer ville acceptere det. Derfor slog man efter kort tid ind på tilbagetogets vej. Når penge kommer op mod principper, er det heldigvis næsten altid pengene, der vinder.
Eksempel 3 på islamo-gauchisme blev for nylig omtalt i Weekendavisen. Efter en del øfferi og brok i Enhedslistens bagland, er partiet nu ved at nærme sig Hamas' synspunkter. Umiddelbart efter 7. oktober prøvede partiledelsen klogt at positionere partiet som et voksent og ansvarligt parti, der først og fremmest gik ind for fred.
Men det var ikke godt nok for baglandet. Her bakker man op om Hamas, der på daglig basis aktivt og voldeligt modarbejder alt, hvad man skulle tro var EL-mærkesager: Personlig frihed. Demokrati. Menneskerettigheder. Respekt for minoriteter. Man må forvente, at Enhedslisten fremover vil råbe med på, at mellem Jordanfloden og Middelhavet ligger der kun ét land: Palæstina. Eller med andre ord: Råbe med på, at en stat, som Danmark officielt har anerkendt siden 1949, bør udslettes. Islamo-gauchismen er i sin kerne en alliance imellem den mest venstreorienterede del af akademia og islamismen. I denne tid kommer den bedst til udtryk ved den ultravenstreorienterede (og ultrameningsløse) filosof Judith Butler. Hun benægter på grundlag af sit forskruede verdensbillede, at Hamas er terrorister og at 7. oktober 2023 var en terrorhandling i særklasse.
Derfor er Judith Butler med rette blevet kritiseret sønder og sammen af den fransk-israelske sociolog Eva Illouz. Butler er berømt vidt og bredt. Men sandheden er, at hun er en skruppelløs charlatan uden moralsk kompas.
Men islamo-gauchismen var ikke blevet den magtfaktor i den vestlige verden, som den rent faktisk har udviklet sig til, hvis den ikke havde en gruppe af meget stærke, nyttige idioter at støtte sig til.
Den første gruppe af nyttige idioter, når det gælder Hamas, er alle de NGO'er, der i denne tid råber med på Hamas' talepunkter:
- Gaza er "besat" af Israel (Gaza har også en grænse mod Egypten)
- Israel skal ensidigt standse og fastfryse konflikten (uden krav om, at Hamas skal løslade gidslerne fra 7. oktober 2023).
- Israel begår folkemord (Tyskland er - desværre - eksperter i folkemord. De siger, at begivenhederne i Gaza har nul at gøre med folkemord).
- Israel har et problem med "krigens love", altså Genevekonventionerne (Hamas begår dagligt krigsforbrydelser. Blandt andet ved at planlægge og gennemføre militære operationer midt i civile og ubeskyttede områder og ved at kæmpe uden at være iført uniformer (hvad der selvsagt ville give civilbefolkningen en bedre beskyttelse)).
Og så ser de fleste ngo'er konsekvent bort fra, at Israel har ret til at forsvare sig selv. Både imod en gentagelse af terrorangrebet den 7. oktober og imod konstant beskydning med raketter fra Hamas-kontrolleret område.
Men hvor er den kritiske presse? Både når det gælder om at stille kritiske spørgsmål til den intersektionelle teoridannelses generelle åndssvaghed. Og når det gælder om at stille kritiske spørgsmål til alle de ngo'er, der bevidst eller ubevidst går Hamas' ærinde ved at gentage Hamas' talepunkter.
Den kritiske presse er stort set ikke-eksisterende. Hvorfor er ikke til at sige, skønt man kan have sine formodninger. Faktum er imidlertid, at der er helt ekstremt langt imellem de gange, hvor blandt andet danske medier virkelig går i flæsket på intersektionalister eller på Hamas' medløbere og stiller de hårde spørgsmål, enhver kritisk journalist og ethvert kritisk medie burde stille.
Hvad er så den mulige konsekvens af islamo-gauchismen; af den nyttige idioti hos NGO'erne; af det næsten totale fravær af journalistik, der kritiserer intersektionalismen og medløberiet?
Den er i første omgang, at venstrefløjens støtte til en af verdens mest menneskefjendske, kvindefjendske, seksuel-minoritetsfjendske og demokratifjendske bevægelser - den ekstreme islamisme, Hamas og Islamisk Stat bygger på - uhindret fortsætter.
Det er ganske vist, at støtten er pakket ind i syndhedspoint, Hamas har optjent i det forskruede, intersektionelle verdensbillede. Men skræller man det væk, står tilbage: Venstrefløjen i vesten er den mest ihærdige støtte, der kan tænkes, til alt, hvad der underminerer nominelt venstreorienterede positioner som humanisme, pro-kvinder, pro-seksuelle minoriteter og pro-demokrati.
Men eftersom intersektionalisme i sin kerne består af absurd og meningsløst rableri, der holdes oppe af akademiske titler og de akademiske institutioners prestige, står der - man tror det næppe - endda mere på spil.
Det vi oplever i disse dage, når det gælder intersektionalismens vellykkede kamp for Hamas og det værdisæt, Hamas står for, er en snigende opløsning af selve sandhedsbegrebet. En snigende opløsning af den helt grundlæggende moral.
Alle rettænkende mennesker - og det er heldigvis de fleste - ved, at Israel er det eneste demokrati i Mellemøsten. Det eneste land i Mellemøsten, hvor kvinder behandles ordentligt og hvor seksuelle minoriteter ikke forfølges.
Alle rettænkende mennesker ved, at Israel har verdens mest selvfølgelige ret til at forsvare sig imod terrorister og imod konstante raketangreb.
Lige som alle rettænkende mennesker ved, at det er Hamas, der er den største hindring for, at der kan komme fred til Mellemøsten. Eftersom Hamas kategorisk nægter at anerkende, at staten Israel er kommet for at blive og bliver liggende, hvor den en gang ligger.
Alligevel forsøger islamo-gauchisterne dag og nat - ofte hjulpet af nyttige idioter i NGO'erne og medierne - at gaslighte befolkningen til at tro, at dens holdninger er forkerte. At det med andre ord er Hamas, der bærer den moralske fakkel. Det er selvfølgelig en meningsløs påstand. Ingen normale vesterlændinge ønsker at leve i et samfund, der styres efter Hamas' principper. Alle normale vesterlændinge ønsker at leve i et samfund, der styres efter de principper, Israel er baseret på: Det liberale demokrati.
At de samme tåbelige mennesker, der i vore dage kæmper islamo-gauchismens sag, historisk har kæmpet for, at det europæiske kontinent skal fyldes op med mennesker, der hader europæiske værdier og som medbringer de konflikter, de påstår, at de ønsker asyl fra, og holder dem i live her hos os, er blot et yderligere lag af absurditet oven på islamo-gauchismens allerede enorme absurditet.
Denne klumme er rigeligt lang allerede. Derfor må vi give det sidste lag af absurditet en selvstændig behandling en anden dag.
Til toppen Artikler Antisemitisme Terror