Foredragsrækken 2026-2027Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus afholder en årlig foredragsrække på seks-otte foredrag i perioden fra september til april måned. I denne sæson har foredragsrækken fået titlen: xxxxxx.Seks spændende og interessante foredrag om aktuelle og historiske jødiske emner.
2. Jøder i provinsen - ny bog af Bent Blüdnikow. Bent Blüdnikow kaster nyt lys over overset danmarkshistorie med bogen 'Jøder i provinsen'. En ny bog sætter fokus på jødisk liv i Danmark uden for København - en overset del af både dansk jødisk historie og danmarkshistorien. Bogen er skrevet af Bent Blüdnikow og udgivet af Dansk Jødisk Museum (udkom d. 24. juni 2026). Bent Blüdnikows nye bog 'Jøder i provinsen. Børstenbindere, bagekoner, rabbinere, hestehandlere og soldater', beskriver den fascinerende og fængslende danmarkshistorie om mere end 400 års jødisk liv i provinsen. Historien om jødisk liv i provinsen er en vigtig del af ikke bare dansk jødisk historie, men af vores fælles danmarkshistorie. Bogen beskriver for første gang en samlet historie om jødisk liv i hele Danmark, også i de provinser, der ikke længere er en del af landet. Den er fuld af patriotiske, dramatiske, handelsivrige, kulørte jødiske skæbner, der var med til at forme Danmark. Læs eksempelvis om hestehandler Isaac Nathansen alias Gale Nathansen, som kongen blev så irriteret over, at han deporterede ham til Brasilien, hvor han blev kong Pedros personlige hesteopdrætter. Om Isidor Henius, der vandrede fra Polen til Danmark og skabte De Danske Spritfabrikker. Eller om Adolph Philipsen, der i 1890 myrdede en mand, gemte ham i en tønde, som han sendte til ukendt adresse i USA, men tønden kom tilbage - med lig og det hele. Og om Rachel Hertz, der i 1820'erne slugte 359 synåle, blev et medicinsk mysterium og et verdensnavn. Bogen udkom samtidig med, at Den Gamle By i Aarhus åbnede Randershuset som en del af 1927-kvarteret på museet. Huset har taget inspiration i en jødisk børstenbinderforretning i Randers (Hartogsohns Børste og Koste Fabrik) ejet af familien Hartoghson og rummer desuden en ny udstilling om jødisk liv i provinsen i Danmark udviklet i samarbejde med Dansk Jødisk Museum. Hus og udstilling skal være med til at belyse den kulturelle mangfoldighed, som også i fortiden prægede Danmarks købstæder. Familien Hartogsohn blev taget af nazisterne i 1943 og deporteret til ghettobyen Theresienstadt. I 2023 blev der lagt snublesten i Randers for at mindes dem. Bogen er den første i en ny bogserie om forskellige aspekter af jødisk liv i Danmark i relation til omverdenen, som museet udgiver. Bent Blüdnikow er uddannet historiker og har skrevet en lang række af bøger og artikler om historiske emner i Danmark, den kolde krig, jødernes historie i Danmark og aktuelle politiske emner. Blandt hans bøger kan nævnes: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1904-1920 (1986), Som om de slet ikke eksisterede. Hugo Rotehnberg og kampen for de tyske jøder (1991), Min Fars Flugt (2013 og 2023) og Grænseløse jøder. Spillet om Marokko og Danmark i 1700-tallet (2024). Han har deltaget i en række principielle debatter om totalitarismen i det 20. århundrede, herunder om venstreradikalisme og kommunisme. Bent Blüdnikow var i 10 år arkivar og senere seniorforsker på Rigsarkivet. Han har været debatredaktør på Weekendavisen, senere på Berlingske Tidende og i de sidste mange år kulturjournalist på Berlingske. Han var medstifter af tænketanken CEPOS og Selskabet for Dansk Jødisk Historie. Han er gift med Ira Charlotte Hartogsohn, hvis familie ejede børstenbinderforretningen i Randers.
Titel: Jøder i provinsen. Børstenbindere, bagekoner, rabbinere, hestehandlere og soldater. Læs mere: Jøder i provinsen (anmeldelse), Jøder i provinsen (pressemeddelelse), Bent Blüdnikow (Wikipedia) og Udstilling i Den Gamle By. Ret til ændringer forbeholdes. Ved alle foredrag er der mulighed for venskabelig debat og socialt samvær for medlemmer og ikke-medlemmer. Tilmelding er ikke nødvendig til de enkelte foredrag eller foredragsrækken.
DIF afholder hvert år et eller flere ekstra foredrag. © 2000-2026 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 21.8.2026 |