Det israelske flag

Golda Meïr - Fagforeningsleder og politiker (1898-1978)

Kort beskrivelse (biografi) af Golda Meïr og hendes karriere.

Golda Meïr blev født i Kiev i Rusland i 1898. I 1903 flyttede familien til Pinsk, hvorefter faderen rejste til Amerika på grund af den store fattigdom. I 1906 blev familien genforenet i USA.

I USA tog hun senere en læreruddannelse og arbejdede en periode som folkeskolelærer. Hendes barndomserindringer om fattigdom og russiske pogromer (jødeforfølgelser) påvirkede hende således at hun blev zionist og socialist. Hun blev medlem af Poalei Zion (Workers of Zion).

Hun flyttede i 1921 sammen med hendes mand til Kibbutz Merhavya (Merhavyah/Merhavia) i Jezreeldalen (Yizreeldalen/Emeq Yizre'el) i det sydlige Galilæa, blev involveret i politiske og sociale aktiviteter og flyttede i 1924 til Tel Aviv. Hun fik en stilling i en fagforening under Histadrut (den jødiske faglige landsorganisation), havde efterfølgende forskellige lederposter, blev i 1928 hovedsekretær i kvindernes fagforening (Mo'ezet HaPo'alot), rejste meget i udlandet 1929-1930 og mellem 1932-1934 udsending i USA, hvor hun arbejdede for den jødisk-amerikanske kvindeorganisation Pionerkvinder.

Da Golda Meïr kom tilbage i 1934, trådte hun ind i hovedbestyrelsen (eksekutivkomitéen) for Histradrut og blev senere leder af den politiske afdeling. I 1940'erne var Golda Meir en af hovedpersonerne i de meget vanskelige forhandlinger med det engelske mandatstyre. På dette tidspunkt var mange af de jødiske ledere i engelsk fængsel. Fra 1946 til Israels oprettelse i maj 1948 var hun leder af den politiske afdeling i Jewish Agency, der havde direkte kontakter til det engelske mandatstyre.

I juni 1948 blev Golda Meïr medlem af den provisoriske regering under David Ben-Gurions ledelse, hvor hun blev udnævnt til Israels ambassadør i Sovjetunionen, hvilket hun var frem til april 1949. I 1949 blev hun valgt ind i Knesset som medlem af Mapai (et zionist-socialistisk arbejderparti) og blev arbejdsminister 1949-1956, hvor hun igangsatte et stort bolig- og vejbyggeri. Senere blev hun udenrigsminister (1956-1966), hvor hun var arkitekten bag Israels hjælp til en række afrikanske lande i deres ønske om selvstændighed, forbedrede relationerne mellem Israel og USA samt skabte en række bilaterale aftaler med lande i Latinamerika. Hun blev en international kendt person i denne periode.

Golda Meïr var på officielt besøg i Danmark mens hun var udenrigsminister.

Mellem 1966 og 1968 var Golda Meïr generalsekretær i Mapai og da Mapai i 1968 blev en del af det nydannede Labor (arbejderpartiet) forsatte hun som generalsekretær i det nye arbejderparti.

Da Levi Eshkol døde i februar 1969, blev den 71-årige Golda Meïr Israels fjerde premierminister (regeringschef) og den tredje kvindelige premierminister i verden. Først i en samlingsregering, dernæst en koalition mellem Labor, et religiøst parti og det liberale parti. Hendes største udfordring i denne periode var Yom Kippur krigen i oktober 1973, hvor bl.a. Egypten og Syrien angreb Israel. Efterfølgende blev hendes regering udsat for kritik og hun valgte i april 1974 at træde tilbage, selv om Labor vandt valget i december 1973. Hun forlod Knesset i juni 1974.

Golda Meïr døde i december 1978 og blev begravet på Herzlbjerget (Har Herzl/Mount Herzl) i Jerusalem (Yerushalayim).

Golda Meïr var den ultimative jødiske mor, der viste sig som premierminister at være en israelsk jernlady, hverken mere barmhjertelig, kompromissøgende eller feminin i sine beslutninger end sine mandlige modstandere.

Hendes erindringer (My Life) fra 1975 er udgivet på dansk: "Mit liv" (389 sider, ill., ISBN: 87-00-14352-9, Gyldendal).

"Hele mit liv har jeg arbejdet blandt mænd, og ingen har nogen sinde givet mig ret, fordi jeg var kvinde, undtagen én - min mand." Golda Meïr. Til forsiden (index.htm)

Til toppen Kendte jøder og israelere


© 2000-2009 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 27.3.2009