Formanden har ordetFormanden for Dansk-Israelsk Forening (DIF), Henrik Chievitz, har ordet. Nytårshilsen til medlemmer og støtter af Dansk-Israelsk Forening (DIF) (december 2025) Kære alle, Når vi nu nærmer os årets afslutning, vil jeg gerne sende jer en dybfølt tak for samarbejdet i året, der er gået. Det har været et år præget af store udfordringer - men også af stærkt fællesskab, klar retning og en urokkelig vilje til at stå op for både Israel og danske jøders tryghed. Det arbejde, vi løfter sammen, er vigtigere end nogensinde. Støtten til Israel, kampen mod antisemitisme og arbejdet for et oplyst og ordentligt debatniveau i Danmark kræver både mod, vedholdenhed og samarbejde. Det har I alle bidraget til med. Mit håb for det kommende år er, at vi kan styrke vores fælles indsats yderligere. At vi kan bygge et endnu stærkere netværk/fællesskab. At vi kan bruge vores netværk til at påvirke, støtte og løfte danske jødiske medborgere, så de mærker, at de ikke står alene. At de føler sig trygge, respekterede og fuldt ud hjemme som danske jøder. Og ikke mindst håber jeg, at vi sammen kan fastholde en offentlig samtale om Israel, der bygger på fakta, ordentlighed og respekt. En samtale, hvor anerkendelsen af staten Israel som legitim og uomgængelig er det fælles udgangspunkt - også når holdningerne er forskellige. Jeg ser frem til et nyt år, hvor vi fortsætter arbejdet - med styrke, med værdighed og med håb. Rigtig godt nytår til jer og jeres - jeg glæder mig til at se jer i det nye år. Henrik Chievitz Dansk-Israelsk Forening (DIF) Nyhedsbrev fra Dansk-Israelsk Forening (DIF) (december 2025) Støtte, solidaritet og styrket fællesskab Kære venner, Håb og fred - troens kerneværdier Midt i denne mørke tid blev verden endnu engang rystet af massakren på jøder i Australien under Hanukkah - en højtid, der netop handler om håb, modstandskraft og troen på, at selv en lille flamme kan bryde gennem det dybeste mørke. At et sådant angreb kunne finde sted under en fejring af lys, fællesskab og religiøs frihed, gør smerten desto større og minder os om, hvor alvorlig antisemitismen er blevet - ikke kun i Mellemøsten, men globalt. Hanukkah lærer os, at selv når verden virker uretfærdig, og når mørket synes overvældende, kan ét lys tænde et nyt. Det jødiske folk har gennem århundreder båret denne flamme videre - ofte under ufattelige vilkår - og gør det stadig i dag. Deres styrke, værdighed og urokkelige vilje er et vidnesbyrd om menneskets evne til at stå fast i stormen. Derfor står vi sammen med det jødiske folk - i Israel, i Australien, i Danmark og overalt i verden. Vi står sammen mod antisemitisme, mod had og mod de kræfter, der forsøger at slukke lyset. Og vi står sammen for retten til at fejre sin tro, sin identitet og sin historie uden frygt. Hanukkahs budskab er ikke blot et religiøst symbol. Det er en påmindelse om, at lys altid har overvundet mørke. At håb altid har overlevet had. Og at et fællesskab, der nægter at give op, kan tænde gnister, der lyser langt ud over sin egen tid. I denne svære stund sender vi varme tanker, støtte og solidaritet til alle jødiske familier, der sørger, frygter eller føler sig alene. Må Hanukkahs lys bringe trøst, styrke og fornyet håb - og minde os alle om, at ingen skal stå alene i mørket. Dette nyhedsbrev er båret af et særligt håb: At antisemitismen og Israels sikkerhed - både lokalt og globalt - får den opmærksomhed, der skal til, for at fred og dialog kan vokse. Fred er ikke en naiv drøm, men en nødvendighed for fremtidens sameksistens. Efter 7. oktober - sorg og styrke Angrebet den 7. oktober 2023 og de efterfølgende angreb fra bl.a. Iran og Hizbollah har sat dybe spor. Israel har ikke lidt så store tab af civile siden Holocaust. Mange børn, unge og ældre i det israelske samfund er dybt traumatiserede på sjæl og krop. Vores tanker er hos dem og deres. Lige nu hviler der en sårbar fred Hamas er stærkt svækket - Hizbollah er stærkt svækket og Iran står væsentligt svækket. - Der i er der et håb for både israelere og palæstinensere om en mulig fred. Stigning i antisemitisme - et fælles ansvar Antisemitismen i Danmark er blevet en alvorlig realitet for landets jødiske mindretal. En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at danske jøder møder betydelige hindringer for at leve et frit liv. Undersøgelsen bygger på svar fra 465 personer med jødisk baggrund - den største kortlægning af jødisk liv i Danmark siden 1973. Tallene er rystende: - 85 procent oplever stigende utryghed i hverdagen siden Hamas' terrorangreb 7. oktober 2023. Det er dybt trist og uhyggeligt. Det er danske medborgere, der forsøger at beskytte deres familier i et demokratisk land, der burde være trygt. Når plakater med budskaber som "Zionister ud af vores by" dukker op i danske gader, rammer det ikke en politisk debat. Det rammer børn, familier og et helt mindretal, der allerede føler sig presset ud i skyggerne. Det her handler ikke om Mellemøsten. Det handler om Danmark - og om et dansk jødisk samfund, der i stigende grad føler sig utrygt i deres eget land. Mediernes rolle og Israels perspektiv Dækningen af konflikten i Mellemøsten spiller desværre en stor rolle i den voksende utryghed blandt danske jøder. Når medierne reducerer en kompleks konflikt til simple fortællinger, bliver det alt for let for mennesker at overføre en fjern konflikt til danske gader. Mange kan ikke længere skelne mellem Mellemøsten og Danmark, mellem politisk uenighed og had mod deres jødiske medborgere. Det skader vores demokratiske samtale og gør plads til rå retorik, hvor nuancer forsvinder, og minoriteter betaler prisen. Dansk-Israelsk foreningsarbejde og værdier Vi støtter ikke nødvendigvis alle politiske beslutninger, men vi står bag: - Bekæmpelse af antisemitisme - Officiel dansk støtte til Israel - Anerkendelse af Israel som legitim stat - Fred baseret på sikkerhed og gensidig anerkendelse. Du har indflydelse på DIF I bestyrelsen for DIF planlægger vi løbende arrangementer/foredrag vedr. bekæmpelse af antisemitisme og støtte til Israel. Har du ideer til foredrag, oplæg eller projekter, så kontakt gerne bestyrelsen. Oplysningsarbejde Skoler og gymnasier efterspørger i stigende grad information. Kender du elever, lærere eller andre, der arbejder med Israel/Palæstina, er de velkomne til at kontakte os for oplæg og undervisning. Kontingent - hjælp os med det praktiske Medlemskab af Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus opnås på en af følgende måder: - Indbetal kontingentet via netbanken: Bankkonto: Reg. 7633, kontonr. 0001041608. Husk at angive tydeligt navn. Send herefter en e-mail med navn, adresse, telefonummer og evt. anden e-mailadresse. - Send en mail til dif_webmaster@yahoo.dk med de nødvendige oplysninger (navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse). Herefter sendes der en e-mail med bekræftelse, informationer og en omtale af de kommende aktiviteter. - Aflever en seddel med navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse til et af bestyrelsesmedlemmerne. - Betal medlemskontingentet direkte (kontant eller med MobilePay) til kassereren i forbindelse med et af Dansk-Israelsk Forening (DIF)'s arrangementer. Kontingent:
Pr. person: 175 kr. årligt, OBS! For unge 18-25 år og studerende pr. person: 95 kr. årligt. Lys som symbol
"Wherever men and women are persecuted because of their race, religion or political views, that place must - at that moment - become the center of the universe."
"A little bit of light pushes away a lot of darkness." Til slut vil jeg gøre opmærksom på at der er Chanukah lystænding på Rådhuspladsen i Århus søndag 21 dec. kl 16.30. Der vil være talere fra bl.a. Århus borgmester Anders Winnerskjold og Mona Juul - Formand for konservativ Folkeparti. Mød op og vær med til at fejre Chanukah og vise støtte til det jødisk samfund i Danmark. De bedste Chanukah- og julehilsner.
Med venlig hilsen Vi markerer i dag 80-året for befrielsen af Auschwitz (januar 2025) Det er en dag, hvor vi ser tilbage på de ufattelige lidelser, millioner af mennesker blev påført, men også en dag, hvor vi ser fremad og minder os selv om det ansvar, vi alle bærer: at bekæmpe antisemitisme, racisme og intolerance i alle deres former. Antisemitisme er desværre stadig en realitet. I dag ser vi, hvordan jødiske institutioner må bevogtes af politi, hvordan hadske kommentarer og konspirationsteorier florerer på internettet, og hvordan det at bære en Davidsstjerne eller praktisere jødisk tro i offentligheden kan føre til trusler og overgreb. Historien viser os, hvor langt tilbage antisemitismen går. I Danmark oplevede vi allerede i 1819-1820 Jødefejden - en række optøjer rettet mod jødiske butikker og personer. I nyere tid har vi været vidne til angreb mod synagogen i København i 1985 og det tragiske drab på Dan Uzan i 2015. Den tidligere formand for Det Jødiske Samfund kaldte det der sker efter den 7. oktober 2023 for "antisemitisme på steroider" og her taler han om Danmark. Den 27. januar er en dag, hvor vi ikke blot mindes Holocaust' ofre, men også forpligter os til handling. Vi må konfrontere had, uanset hvor vi møder det - på gaden, i vores samtaler eller online. Den stigende antisemitisme minder os om, at vi aldrig må glemme fortidens rædsler, så de ikke gentager sig. For nylig blev der afholdt en konference på Christiansborg med fokus på antisemitisme, her var bekymringen fra flere talere at der kan komme en tid, hvor jødisk liv ikke længere er synligt i Danmark. Dette er en skræmmende tanke. De danske jøder har været en del af vores samfund i over 400 år. Det er afgørende for vores demokratiske værdier, at de kan leve her trygt og frit - uden frygt for diskrimination eller forfølgelse. Et aktuelt eksempel viser, hvordan frygt stadig præger jødisk liv. For nylig blev der afholdt et foredrag om Auschwitz i Aarhus, hvor arrangementet måtte gennemføres under politibevogtning. En deltager fortalte, hvordan hans kone gerne ville have deltaget, men ikke turde på grund af den risiko, der er forbundet med sådanne begivenheder. Det ord - frygt - bør ikke forbindes med foredrag om jødedom, historie eller kultur. Og alligevel er det i dag en realitet. Et mindeværdigt øjeblik fra foredraget var billedet af en lille pige, der ventede på at dø. Hendes uskyld og forundring over det, der skete, står som et symbol på den umenneskelighed, vi aldrig må acceptere. Det tyske riges evne til at organisere et folkedrab blev muliggjort af millioner, der ikke turde træde i karakter og vise medmenneskelighed. Efter Holocaust sagde vi "aldrig igen". Men i dag, i 2025, må vi konstatere, at antisemitismen fortsat lever. At en skole som Carolineskolen stadig må bevogtes, er et symbol på, at vores kamp langt fra er ovre. Mit håb er, at vi har det mod og de visioner for en fremtid, hvor antisemitismen bekæmpes, og hvor vi sikrer tryghed og værdighed for vores jødiske medborgere er tilstede. Vi bærer alle et fælles ansvar for at skabe et samfund præget af respekt, forståelse og retfærdighed. Lad os stå sammen og kæmpe for en fremtid, hvor "aldrig igen" bliver mere end blot ord. Henrik Chievitz Dansk-Israelsk Forening (DIF)
Klik her for oplysninger om medlemskab af Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus. © 2000-2026 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 31.1.2026 |