Det israelske flag

Er det virkelig et jødefrit Europa, vi gerne vil have?

Hvis vi ikke ønsker, at de europæiske jøder skal forlade kontinentet, skulle vi måske begynde at tale om, hvorfor de flytter i stor stil. Antisemitismen og jødehadet har længe været stærkt stigende i Europa.

Af Palle Weis, opinions- og eventredaktør, Morgenavisen Jyllands-Posten (27. oktober 2020)

Selv om det efterhånden er en gammel historie, kan den godt tåle en gentagelse. For da der for nogle år siden skulle være "mangfoldighedsfestival" på Nørrebro i København, bad daværende integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, de deltagende jøder om at holde lidt igen med de jødiske symboler - såsom det israelske flag - for så mangfoldigt var det trods alt ikke ment. Så flagene og kippaerne blev pakket ned og gemt af vejen.

Historien randt i hu i går, da Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at antallet af jøder i Europa er faldet med 59 pct. siden 1970. Det fremgår af rapporten "Jews in Europe at the Turn of the Millennium" - "Jøder i Europa ved årtusindskiftet" - som netop er udgivet af Institute for Jewish Policy Research i London.

Faldet i Vesteuropa udgør 8,5 pct., mens den jødiske befolkning er faldet med mere end 85 pct. i Østeuropa, som i undersøgelsen også omfatter Tyrkiet, hvor Erdogans islamiske nationalisme næppe gør det særlig attraktivt at være jøde eller for den sags skyld kristen.

Antisemitisme er i det hele taget en del af den populistiske og nationalistiske vækkelse i Østeuropa, men det store fald i den jødiske befolkning i den del af Europa, inklusive Rusland, skyldes også, at en stor del er migreret til først og fremmest Israel, men også USA, efter at det blev muligt efter Murens fald i 1989.

Men når den jødiske befolkning falder i Vesteuropa, skyldes det først og fremmest en stigende antisemitisme. Det har været en kendt sag længe, især i lande som Frankrig og Tyskland, at antisemitismen er i stærk vækst både på den yderste højre- og venstrefløj.

Men en anden afgørende faktor, som man som regel stærkt hændervridende nærmer sig, kommer et andet sted fra. Når de jødiske symboler skal gemmes af vejen på Nørrebro, når militærpolitiet patruljerer foran synagogen i København, når Malmøs jøder flygter i stor stil og kun kan praktisere deres religion under politibeskyttelse, når formanden for det jødiske fællesskab i Tyskland opfordrer jøder til ikke at gå med kippa på gaden, og når franske jøder, der også i store mængder flytter til Israel, og i øvrigt har kunnet konstatere, at antallet af antisemitiske angreb på personer, butikker o.l. er steget med mere end 70 pct. de senere år, så skyldes det måske også den stigende antisemitisme på yderfløjene, men det skyldes først og fremmest et andet fænomen.

Den omtalte rapport kortlægger jødernes antal i Europa tilbage til 1970, og det falder jo i grove tal sammen med starttidspunktet for den massive indvandring fra især muslimske lande til Europa. Den franske præsident Macron forsøgte for et par år siden at forklare den "nye antisemitisme" med en eufemisme, da han sagde, at den skyldes "importen af Israel-Palæstina konflikten. Visse personer ønsker at reproducere denne internationale konflikt inden for det franske samfund".

Disse "visse" personer, som vi har tilladt at praktisere antisemitismen - også i den voldelige form - bakkes muligvis op af venstrefløjen, men har kun et udgangspunkt, nemlig den muslimske verden. Af den nye rapport fremgår det, at jøderne først og fremmest flytter til steder, hvor de føler sig trygge. Og når jøderne flytter fra Vesteuropa, flytter de ikke pga. kritikken af Israel, for den kan de sagtens leve med, men fordi det er utåleligt og i stigende grad farligt for dem at være her. Vores svigt er, at vi ikke højt nok har turdet sige, hvad det er, der er årsagen.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Antisemitisme Artikler


© 2000-2020 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 29.10.2020